Stonehenge

Stonehenge, forhistorisk monument i Wiltshire, England. Stonehenge består af en cirkulær vold og grav, 110 m i diameter, og en cirkel af 30 store sten, 29,6 m i diameter, hvorpå hviler store overliggere. Inden for denne cirkel findes fem par store stenpiller, som hver bærer en overligger. Til anlægget hører også en ring af mindre bautasten og enkelte andre sten.

Stonehenge har en lang og kompliceret bygningshistorie: Ca. 3000 f.Kr. opførtes volden og graven, og der rejstes en cirkel af træpæle inden for. Ca. 2500 f.Kr. slæbtes og flådedes 82 ca. 4 t tunge bluestones, en blålig diabas, fra Presely Hills i SV-Wales til Stonehenge, hvor de rejstes i en dobbeltcirkel. Men før denne dobbeltcirkel blev komplet, ændredes byggeplanerne, og de op til 50 t tunge sarsen-sandsten slæbtes til Stonehenge fra Marlborough-området ca. 40 km nord herfor. Derefter blev bluestones arrangeret i en ny cirkel. En processionsvej førte fra floden Avon til anlæggets indgang.

Stonehenge hører til en stor gruppe britiske rituelle anlæg fra den sidste del af stenalderen, der betegnes henge-monumenter, fx også Avebury. Hvad der giver Stonehenge sin særlige status, er de meget store, veltilhuggede sarsen-sten med deres overliggere. Byggeriet heraf regnes for det mest arbejdskrævende af alle britiske neolitiske monumenter.

Stonehenge ligger i et område, som er uhyre rigt på samtidige, storstilede rituelle anlæg, og rigt udstyrede gravhøje fra den tidligste bronzealder ligger tæt. Stonehenge skal ses som en central helligdom for et større område, et sted, hvor man mødtes ved udførelsen af religiøse ceremonier. At også tilbedelsen af Solen fandt sted, antydes af visse stens orientering i forhold til midsommers solopgang og midvinters solnedgang.