Megalitisk astronomi, forhistorisk astronomi, der med store sten (megalitter) angiver sigtelinjer til astronomisk interessante hændelser i horisonten, fx solopgang ved sommersolhverv. Navnlig den engelske professor A. Thom (1894-1985) har analyseret mange af den slags anlæg, og de synes ofte at sigte mod Solens og Månens vendepunkter i horisonten. Formålet med de astronomiske sigtelinjer har sandsynligvis været kalenderjustering og udpegning af ledestjerner for astronomisk navigation. De fleste anlæg dateres til 4000-1000 f.Kr. Nogle er komplicerede som fx det engelske Stonehenge (kendt for sit sommersolhvervssigt) og den imponerende jættestue Newgrange i Irland, hvis lange gang peger mod midvintersolopgangen. Anlæggene er hyppigst i NV-Europa, men tilsvarende systemer af anden udformning træffes mange andre steder. Et af de ældste findes ved Nabta i egyptisk Sahara.
megalitisk astronomi
![](https://media.lex.dk/media/3253/standard_compressed_megalitisk_astronomi.jpg)
Megalitisk astronomi. I Norden kendes flere store stensætninger, der er orienteret efter astronomiske observationer. Her ses Ales stenar, Kåseberga, Skåne. Den vældige skibssætning, der her ses fra agterstavnen, synes at sejle mod midsommersolens nedgang og direkte mod Kullen. Rælingerne følger smalle parabler, og man kan sigte fra rælingsmidterne over stævnene til Månens vendepunkter i horisonten. Skibet ligger langs diagonalen i et kvadrat med sider mod nord-syd og øst-vest af længde 60 MY, hvor 1 MY = 82,9 cm (1 megalitisk yard).
ALea Stenar i Kåseberga i Skåne, Sverige. Foto: Bodil Hammer, 2009
Ukendt.
Licens:
Brukerspesifisert
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.