Akademiet

Akademiet, skole grundlagt ca. 385 f.Kr. af Platon. Det var Europas første forskningsinstitution og med afbrydelser hjemsted for den platoniske "skole", indtil det blev lukket i 529 e.Kr. af den østromerske kejser Justinian.

Hjemstedet lå lidt nordvest for Athen, og navnet akademi skyldes beliggenheden i en lund, helliget den mytiske heros Akademos. Formelt havde Akademiet formentlig karakter af et religiøst fællesskab samlet om dyrkelsen af muserne.

Platons undervisning i Akademiet (hans "uskrevne lære") synes at have dannet udgangspunkt for en langtrækkende mundtlig tradition, der har suppleret hans nedskrevne dialoger.

De sparsomme kilder antyder en livlig — og udogmatisk — diskussion om hovedprincipperne i Platons metafysik, herunder idélæren.

Men studierne i Akademiet har desuden dækket et bredt fagligt spektrum (matematik, astronomi, biologi, retorik, logik etc.); flere matematikere var tilknyttet Akademiet.

Akademiets historie efter Platons død ca. 347 f.Kr. demonstrerer spændvidden i den inspiration, der udgik fra ham. De efterfølgende forstandere, Speusippos og Xenokrates, beskæftigede sig navnlig med formel metafysik.

Antagelig i 273 f.Kr. indledtes det såkaldte skeptiske Akademi (Arkesilaos og Karneades), der navnlig blev kendt for sin polemik mod stoisk erkendelsesteori.

I 1. årh. f.Kr. indtrådte en tilnærmelse til stoicismen (Filon fra Larissa og Antiochos fra Askalon). Fra de første århundreder af romersk kejsertid vides ikke meget om Akademiet. I senantikken blev det sæde for en nyplatonisk hovedretning (Proklos og Damaskios).

Fra 1. årh. f.Kr. stammer en opdeling i det gamle Akademi, det mellemste (Arkesilaos) og det nye (Karneades).