Proklos, 412-485, græsk nyplatonisk filosof, forstander for Akademiet i Athen; hans undervisning får man indtryk af gennem bevarede kommentarer først og fremmest til Platon.
Proklos' metafysiske ("teologiske") system bygger på traditionen fra Jamblichos; det udbygger detaljeret den nyplatoniske hypostaselære (se nyplatonisme) og forener streng filosofisk tænkning med en religiøs dimension.
Proklos opfattede kristendommen som den store fjende, men var lige så autoritetstro som sine kristne modstandere. For ham fandtes den evige sandhed i den platoniske tradition.
I hovedværket Teologiens grundelementer fremstilles systemet i en strengt deduktiv form som hos Euklid og senere hos Baruch Spinoza.
Alle værensniveauer udgår fra enheden, det højeste princip, og en række transcendente størrelser (se fx henade) formidler overgangen fra enhed til flerheder. Som helhed efterviser systemet dialektikken mellem modsatte størrelser som flerhed/enhed, del/helhed, bevirkende/bevirket, tid/evighed.
Proklos fik afgørende betydning for Dionysios Areopagitten; hans skrifter oversattes til latin i 1200-t.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.