Aachen ridestævne

Aachen ridestævne, Tysklands mest betydningsfulde ridestævne. Stævnet er blevet afholdt siden 1925 — flere gange i form af EM og VM — og omfatter de sværeste internationale konkurrencer i dressur, ridebanespringning og firspandskørsel.

At vinde i Aachen er forbundet med stor prestige. Lis Hartel på hesten Jubilee vandt her Grand Prix de Dressage i 1954 (uofficielt VM), mens Anne Grethe Törnblad på Marzog vandt EM i dressur i 1983.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig