A.R. Penck

A.R. Penck, egl. Ralf Winkler, 5.10.1939-2.5.2017, tysk billedkunstner, født og opvokset i Dresden; autodidakt. A.R. Penck beskæftigede sig i sine tidlige værker intensivt med Rembrandt og Picasso.

Gennem interessen for filosofi, kybernetik og teoretisk fysik udviklede A.R. Penck i 1960'erne det kunstnerisk tegnsprog, som senere blev hans kendemærke og i de følgende år opstod de såkaldte Weltbilder og Systembilder, flademalerier med hieroglyfagtige cifre og symboler, bl.a. med henvisninger til videnskabelige formler. I 1968 havde han sin første udstilling i Galerie Michael Werner i Köln, i hvilken forbindelse han antog pseudonymet A.R. Penck.

Hans ansøgning om optagelse i Verband Bildender Künstler der DDR blev afslået i 1968. 1971 til 1976 arbejdede Penck sammen med kunstnergruppen Lücke, hvor de såkaldte fællesværker, Gemeinschaftsbilder, opstod.

I DDR havde Penck udstillingsforbud, samtidig med at han var ved at blive et navn i Vesttyskland og Vesteuropa. Hans internationale gennembrud kom i 1972, hvor han udstillede på Documenta 5 i Kassel, dog uden at han selv kunne være tilstede. Efter tildelingen af Will-Grohmann-Preis i 1975, formidlet gennem Akademie der Künste i Vestberlin, tiltog sikkerhedstjenestens yderligere kontrol med hans virke.

Betydningsfuldt for Pencks udvikling blev mødet med den vesttyske billedkunstner Jörg Immendorff i Dresden 1976 og 1977. Deres fælles manifester, aktioner og værker tematiserede det tysk-tyske forhold og blev bl.a. symboliseret i Immendorffs serie Café Deutschland (1976-ca. 1983).

I 1980 forlod A.R. Penck DDR og rejste til Vesttyskland. Hans tegnsprog og antiakademiske udtryk har bidraget til hans betydelige rolle især for Die Neuen Wilden.

Efter forskellige tilknytninger og opholdssteder slog A.R. Penck sig permanent ned i Dublin.

Læs mere om tysk billedkunst.