Angelsaksere, fra 700-t. navnet på Englands befolkning. I tiden 400-600 e.Kr. indvandrede germanere til Britannia. Den angelsaksiske munk Beda mente, at hovedgrupperne var angler, saksere og jyder, og arkæologiske undersøgelser bekræfter i hovedsagen dette. Der var dog også et betydeligt frisisk indslag, og gruppedannelsen er sket i England, ikke på kontinentet. Navnet angelsaksere blev brugt for at skelne befolkningen fra sakserne på kontinentet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.