Riccardo Giacconi var en italiensk fysiker, direktør for Space Telescope Science Institute 1981-1991, generaldirektør for ESO 1993-1999, præsident for Associated Universities, Washington, D.C., 1999-2004. Giacconi fik i 2002 nobelprisen i fysik som én af røntgenastronomiens fædre. Han var leder af bygningen af den første røntgensatellit UHURU (se SAS), der blev opsendt i 1970, hvor man fandt over 300 kosmiske røntgenkilder. Giacconi er også ophavsmand til det egentlige røntgenteleskop, der var basis for instrumenterne i Einstein-observatoriet (1978). En mere nøjagtig version er anvendt i satellitten Chandra X-Ray Observatory (1999).
Riccardo Giacconi
Faktaboks
Riccardo Giacconi
- Født
- 6. oktober 1931
- Død
- 16. december 2018
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.