røntgenteleskop

Et røntgenteleskop er et instrument til fokusering af røntgenstråling med bølgelængder over 0,1 nm. Brug af linser er udelukket, da strålingen blot absorberes i linsen. Derimod kan strålegangen ændres ved strejfende indfald på meget glatte metaloverflader. Den mest anvendte teknik er en kombination af parabolske og hyperbolske flader. Ved at sætte flere af disse inden i hinanden opnås en større effektivitet. Ved særlig behandling af overfladerne kan der opnås refleksion af noget kortere bølgelængder. Der er endvidere udviklet røntgenspejle, der kan reflektere røntgenstråling med bølgelængder ned til 0,18 Å (tidligere var grænsen ca. 0,6 Å) ved strejfende indfald.

Brugen af røntgenteleskoper begyndte med opsendelsen i 1978 af Einstein-observatoriet. Den hidtil bedste opløsningsevne, ca. et buesekund, blev opnået med NASAs Chandra X-ray Observatory, der blev opsendt i 1999.