Pierre Pflimlin, 5.2.1907-27.6.2000, fransk politiker; medlem af Nationalforsamlingen 1946-71. Pflimlin var medlem af Mouvement républicain populaire (MRP), som han ledede 1955-58. Under Den Fjerde Republik opnåede han flere vigtige ministerposter, og han var regeringsleder i maj 1958 forud for general de Gaulles magtovertagelse. Pflimlin støttede 1958-62 de Gaulle og var med til at udarbejde Den Femte Republiks forfatning. Europatanken og udsoningen med Tyskland har altid været hans mærkesager. 1979-89 var han medlem af EU-Parlamentet og præsident for samme 1984-87. Som europapolitiker arbejdede han dels for en udvidelse af Unionen, dels for større magtbeføjelser til EU-Parlamentet.
Pierre Pflimlin
Faktaboks
Pierre Pflimlin
- Født
- 5. februar 1907
- Død
- 27. juni 2000
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.