Mohammed Dib var en fransksproget algerisk forfatter, som er berømt for sin romantrilogi om Algeriet under det franske herredømme, La grande maison (1952), L'Incendie (1954), Le Métier à tisser (1957). Denne klassiker i den nordafrikanske litteratur har spillet en stor rolle for befolkningens nationale selvforståelse og sociale bevidsthed.
Parallelt med nye romaner har Dib udgivet digtsamlinger, der på en meget personlig måde forener fransk litterær tradition fra Gérard de Nerval til Louis Aragon med algerisk inspiration. På dansk (Gyldendals magasin 16, 1974) foreligger titelnovellen fra samlingen Le Talisman (1966).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.