Matthew Baillie, 1761-1823, engelsk anatom og læge, virkede ved St. George's Hospital i London 1787-97. Baillie udgav i 1793 en grundlæggende håndbog i patoanatomi, Morbid Anatomy of Some of the Most Important Parts of the Human Body. Hans egne observationer ved obduktion er ordnet efter hvert organs sygdomme. Baillie var den første, som beskrev mavesåret.