Louise Danner var en dansk lensgrevinde og Frederik 7.s hustru. Da hun var datter af en ugift tjenestepige, og dermed borgerlig, kunne hun ikke blive dronning. Til gengæld havde hun indflydelse på kongen, og hun er kendt for at støtte fattige kvinder, dels fra arbejderklassen, dels piger fra landet, som havde brug hjælp.
Louise Danner
Faktaboks
Louise Danner
Louise Christine Danner, Grevinde Danner, født Louise Rasmussen
- Født
- 21. april 1815, København
- Død
- 6. marts 1874, Genova
Ægteskabet med grevinde Danner var sandsynligvis den labile Frederik 7.s personlige redning, men forholdet var ellers en tung politisk belastning for kongen. Med tiden omfattede hofkredsen kun de mest fortrolige, heriblandt Carl Berling. Eftersom Louise Danner tidligere havde stået i forhold til Berling, tog rygtemageriet yderligere fart. Fotografi fra 1861.
Grevinde Danners baggrund
Louise Danner blev i 1826 optaget på balletskolen på Det Kongelige Teater, hvor hun blev figurantinde (balletdanserinde) 1835-1842.
Via sin elsker, bogtrykker Carl Berling, som hun i 1841 fik en søn med, stiftede hun i begyndelsen af 1830'erne bekendtskab med den senere Frederik 7. Hun blev nu Frederiks elskerinde, og forholdet udviklede sig stadig tættere, efter at hun i 1844 havde etableret sig som modehandler i København.
Hun blev efterhånden uundværlig for ham, og efter hans tronbestigelse i 1848 flyttede hun ind på Christiansborg, fik navnet Danner og blev året efter baronesse.
Gift med Frederik 7.
Frederik 7. og Louise Danner. Foto uden år.
Frederik 7. og Louise Danner
Af
J. Petersen/Det Kgl. Bibliotek.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
I 1850 blev Louise Danner og Frederik 7. viet ved en uofficiel ceremoni i Frederiksborg Slotskirke, og hun ophøjedes til lensgrevinde af Danner; hendes borgerlige byrd umuliggjorde, at hun blev dronning. Grevinde Danner havde uden tvivl en heldig indflydelse på kongen, som indtil da havde ført et ustadigt liv, men ægteskabet forargede højborgerskabet og aristokratiet.
Hendes politiske indflydelse medførte hårde angreb fra især De Nationalliberale; Bondevennerne så hende derimod som et symbol på den nye, folkelige tidsalder, og hun søgte at fremme sin position gennem politiske forbindelser.
Striden om hendes person fik betydning for 1850'ernes indenrigspolitik, men efter kongens død i 1863 gled hun hurtigt i baggrunden og levede tilbagetrukket; bl.a. var hun på lange rejser i udlandet.
Velgørenhed
Sin formue testamenterede grevinde Danner til velgørenhed; i 1873 oprettedes Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen i Gyldenløvesgade i København (i dag kaldet Dannerhuset) og Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris Slot, et børnehjem for unge piger.
Eftermæle
Om grevinde Danner blot kynisk søgte at udnytte Frederik 7., eller om hun var en kvinde af folket, som evnede at være en fast og kærlig støtte for den svage konge, har siden været debatteret af både historikere og skønlitterære forfattere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.