Kenneth Waltz, 8.6.1924-12.5.2013, amerikansk politolog; professor ved University of California, Berkeley, 1971-94 og derefter Senior Research Fellow ved Columbia University. Æresdoktor ved Københavns Universitet i 1995. Blandt hans omfattende produktion kan især fremhæves The Theory of International Politics (1979) som en anerkendt og udbredt lærebog i den såkaldte neorealisme. Denne teori betragter, ligesom den klassiske realisme, magt som et centralt analytisk begreb, men adskiller sig herfra ved at lægge mere vægt på strukturelle faktorer i det internationale system (fx bipolaritet og multipolaritet) end på systemets komponenter, dvs. de enkelte stater. Waltz fastholdt i flere artikler, bl.a. i tidsskriftet International Security, sine teorier over for kritik.
Kenneth Waltz
Faktaboks
Kenneth Waltz
- Født
- 8. juni 1924
- Død
- 12. maj 2013
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.