Karl Weierstrass

Karl Weierstrass var en tysk matematiker, der regnes for grundlæggeren af den moderne matematiske analyse.

Han underviste i 14 år på forskellige gymnasier, før han i 1856 kom til Berlin som medlem af Akademiet og professor ved Den Tekniske Højskole (1856-1864) og derefter ved universitetet.

Han publicerede forholdsvis lidt og gjorde overvejende sin indflydelse gældende gennem sine forelæsninger, der tiltrak studerende fra hele verden. Blandt hans mange elever, der udbredte hans metoder, kan nævnes Lazarus Fuchs (1833-1902), Sofja Kovalevskaja, Gösta Mittag-Leffler og Hermann Amandus Schwarz.

De studerende udbredte Weierstrass' stringente aritmetiserede tilgang til den matematiske analyse, som var baseret på en konstruktion af de reelle tal. Denne tilgang (den såkaldte "epsilon-delta"-formulering, jf. kontinuert funktion) og en teori for komplekse analytiske funktioner baseret på konvergente potensrækker dannede grundlag for hans vidtgående resultater om elliptiske og abelske funktioner samt variationsregning.

Weierstrass' samlede værker, der udkom i årene 1894-1927 i syv bind, er for en stor del baseret på hans utrykte forelæsningsnoter. Flere af hans tilhøreres noter er også blevet udgivet i 1900-tallet.