Faktaboks

Irvin D. Yalom

Irvin David Yalom

Født
13. november 1931, Washington D.C., USA

Irvin D. Yalom. Udateret foto.

.

Irvin D. Yalom er en amerikansk psykiater og forfatter, professor emeritus i psykiatri ved Stanford University. Yalom er en fremtrædende repræsentant for eksistentialistisk psykologi, som han har genformuleret igennem 1980'erne og 1990'erne.

Eksistentielle livstemaer

Ifølge Yalom stilles hvert menneske over for mindst fire eksistentielle livstemaer: døden, friheden, isolationen og meningsløsheden. Det er i forholdet til disse temaer, at mennesket har muligheden for at sætte sig ud over egne præmisser og skabe et mere righoldigt liv.

For Yalom er der ikke givet nogen mening anden end den, mennesket selv er i stand til at skabe. Til gengæld er det altafgørende, at det sker.

Yaloms forfatterskab

Yalom er både faglitterær og skønlitterær forfatter. Hans faglige hovedværk er Existential Psychotherapy (1980, da. Eksistentiel psykoterapi, 1999). De skønlitterære værker udspringer af hans terapeutiske praksis, således bl.a. Love's Executioner and Other Tales of Psychotherapy (1989, da. Kærlighedens bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger, 1994) og Momma and the Meaning of Life (1999, da. Dobbelteksponering og andre psykoterapeutiske fortællinger, 2000).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig