George Villiers Buckingham, 1628-1687, anden hertug af Buckingham, engelsk politiker og forfatter. Buckingham var i sin ungdom tæt knyttet til den senere Karl 2. af England og gik 1648 i eksil i Holland efter kongemagtens nederlag i Den Engelske Borgerkrig. Ved Karls tilbagevenden 1660 blev Buckingham hans rådgiver og i 1662 medlem af Privy Council. Han medvirkede til Edward Hyde Clarendons fald i 1667 og blev samme år medlem af Cabal-ministeriet. Beskyldninger for katolske sympatier førte i 1674 til hans afgang. Buckingham var kendt som levemand og skønånd; han udgav i 1671 skuespillet The Rehearsal, der er en parodi på samtidens dramatiske genre.
George Villiers Buckingham (anden hertug af Buckingham)
Faktaboks
George Villiers Buckingham
- Født
- 1628
- Død
- 1687
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.