Fats Waller, egl. Thomas Wright Waller, 1904-1943, amerikansk jazzpianist, organist, sanger, komponist og orkesterleder. Ophavsmanden til evergreens som Ain't Misbehavin', Honeysuckle Rose og talrige andre stod i den sidste halve snes år af sin korte og hektiske karriere i spidsen for en sekstet, som var en ideel ramme om hans ironisk-humoristiske sang og hans uimodståelige swingende klaverspil i en personlig videreførelse af den såkaldte stridestil. Waller var en af jazzens få organister, i hvilken egenskab han demonstrerede en inderlighed i udtrykket, der lå langt fra den burleske showmand, som offentligheden hyppigst så.
Fats Waller
Faktaboks
Fats Waller
- Født
- 1904
- Død
- 1943
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.