Charles Martin Hall var en amerikansk tekniker, der opfandt den endnu anvendte fremstillingsmetode for metallisk aluminium. Metallet havde været kendt siden H.C. Ørsteds opdagelse i 1825, men det var vanskeligt at fremstille og derfor omtrent så dyrt som guld. Hall patenterede i 1886, kort efter sin afgangseksamen, en metode til elektrolyse af et smeltebad af kryolit og aluminiumoxid. Patentet førte til dannelsen af Pittsburgh Reduction Co., der senere blev til The Aluminum Company of America.
Charles Martin Hall
Faktaboks
Charles Martin Hall
- Født
- 6. december 1863
- Død
- 27. december 1914
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.