Øksendrup Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Øksendrup er kirken opført i kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode forlængede man i Øksendrup Kirke den romanske kirkes kor. Koret fik et fladbuet vindue mod øst, som senere blev muret til.

På skibets sydside opførte man det prunkløse våbenhus ud for den romanske syddør, og man byggede det store tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Det har på taggavlene spidsbuede blændinger og glamhuller til klokkernes lyd.

Støttepillerne og den store stræbebue på tårnets sydvesthjørne er tilføjet angiveligt i 1800-tallet.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I tårnet er det et ottedelt hvælv, som blev bygget i forbindelse med tårnets opførelse.

I koret står der en romansk døbefont af granit. Dens fod er skjult i gulvet, og dens kumme har under mundingen et bælte.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring år 1500. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen fra 1588 er udført i tidlig renæssancestil. Den har i fagene bueslag med fint udførte, dekorative relieffer. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler.

Altertavlen fra 1613 er fra højrenæssancen. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Søjlerne bærer en gesims, og på siden er der dekorativt udskårne vinger. I midten er der et maleri udført af N. Lindberg af Getsemane Have fra 1937, som er en kopi efter A. Dorphs.