Åbenbaringsteltet

Helligdommen havde struktur som oldtidens nærøstlige templer. Åbenbaringsteltet var omgivet af en rektangulær forgård med et alter til brænding af offerdele og plads til deltagere i offerkulten samt et vaskebækken til brug for de præster, som skulle betræde boligen. Uden om hele helligdommen skulle israelitternes stammer lejre sig med tre stammer på hver af helligdommens fire sider. Selve boligen havde to dele: dels et forrum (kaldet "det hellige") med et lille alter til røgelse, et syvarmet stativ til lamper (forløber for den syvarmede lysestage, "menorahen", der blev et jødisk symbol) samt et bord med skuebrød, dels et rum bagerst (kaldet "det allerhelligste"), hvor arken var placeret, og hvor Gud permanent skulle være til stede. Kun præster måtte betræde Åbenbaringsteltes bolig, og det allerhelligste måtte kun betrædes én gang årligt, på forsoningsdagen, hvor ypperstepræsten stænkede rensende blod foran arken (3 Mosebog, 16).

I lighed med andre templer er Åbenbaringsteltet tænkt som en bolig for en guddom; et sted, hvor en guddom, der egentlig kommer fra et andet sted, typisk himlen, har valgt at bosætte sig permanent for at beskytte et bestemt territorium og dets indbyggere og her modtage dets hyldest og taknemmelighedsgaver. I modsætning til mange andre templer er der dog ingen statue som den inderste bolig; statuer af Gud var ikke tilladt i Det Gamle Testamente (se billedforbud).

I 2. Mosebog 33 er der en alternativ tradition. Her skal Åbenbaringsteltet ikke stilles op i midten af israelitternes lejr, men uden for den. Her er det ikke præster, men Moses, der bruger teltet; og der er ikke tale om en permanent bolig, men om et sted, hvor Jahve kan komme til stede og afgive svar på spørgsmål.

Ifølge Det Gamle Testamentes fortælling overtog israelitterne Guds land og bosatte sig her. Åbenbaringsteltet erstattes af permanente templer og forsvinder derfor næsten ud af historien. Det fortælles dog i en parentetisk bemærkning, at det blev anbragt i kong Salomons tempel i Jerusalem (1 Kongebog 8).

I Det Nye Testamente spiller Åbenbaringsteltet kun en væsentlig rolle i Hebræerbrevet. I kap. 9-10 modstilles den jordiske helligdom i Det Gamle Testamente med en himmelsk, større og mere fuldkommen helligdom, hvor Jesus som ypperstepræst en gang for alle har betrådt det allerhelligste og dér bringer sig selv som det fuldendte og endegyldige offer.

• tabernakel (i Det Gamle Testamente)
• skuebrød
• Moses
• Moseloven