Lærredsbindingen, der er den mest almindelige og formodentlig ældste binding, har været brugt med stor opfindsomhed i en mængde variationer. Anvendelse af forskellige spinderetninger i kæde og skud ses tidligt. Vævninger med forskellig tykkelse på kæde- og skudgarn og forskellig afstand mellem de enkelte tråde i kæde og skud kaldes kædereps og skudreps.
Kipervævning, oftest i uld, dukkede op i Mellemeuropa ca. 1000 f.v.t., og i tiden derefter opstod forskellige variationer af kiper. Satinbinding, der primært benyttes til silkevævning, sås i Europa i 1300-tallet, i uld fra 1400-tallet. Et specielt bindingsmønster kan opnås i en lærredsbinding ved at lade nogle af kædetrådene flottere, dvs. overspringe nogle af bindingspunkterne.
Teknikken blev benyttet i Kina allerede 1000 f.v.t. og senere under betegnelsen Han-damask. Også i folkelige vævninger har teknikken været anvendt helt op i nutiden. I en ægte damask (og drejl), der væves ved skiftevis at lade kæde- og skudtråde flottere i samme binding, er mønsteret reversibelt.
Ved vævning med flere farver og kontinuerligt skud dannes enten stribet eller ternet stof; ved flerfarvet billed- og gobelinvævning væves med diskontinuerligt skud, oftest anvendes lærredsbinding, hvor skuddet dækker kæden.
En anden gruppe vævninger fremstår med en bund i en af grundbindingerne og indarbejdede effektgarner i forskellige teknikker. Vævninger med luv, hvor der mellem et eller flere bundskud knyttes en række knuder omkring kædetrådene, ses i den nordiske rya og i orientalske tæpper; ligeledes ses vævninger med skåren og/eller uskåren luv uden knuder i finere kvaliteter.
En mønstertråd kan skydes ind som et ekstra skud oven på bundvævningen. Betegnelsen brochering anvendes, når mønstertrådene løber inden for mønsterets kontur. Ved lancering løber mønstertråden i hele vævningens bredde; en lancering kan også løbe i kæderetningen.
Endelig ses vævninger med dobbelte kæder eller dobbelte skud eller begge dele. Samitum er en skudkiper med to kæder, fyldkæde og bindekæde, og mindst to skud; en tilsvarende teknik, taqueté, er skudlærred. Samitum, hvis mønsterskud er bundet i kiper, er oftest enkeltsidet, hvorimod taqueté, hvor mønsterskuddene er bundet i lærred, er dobbeltsidet. Samitum blev formodentlig udviklet i 200-tallet i Iran.
Omkring 1000 udvikledes lampasteknikken, der blev den dominerende væveart inden for silkevævning. Lampas har to kæder, grundkæde og bindekæde; grundkæden og grundskuddet bindes i en af de tre grundbindinger, og mønsterskuddet eller -skuddene flotterer over og under grundkæden og bindes af bindekæden i en af grundbindingerne eller en anden binding. Diasper og beiderwand er nogle af variationerne.
Båndvævning kan væves på mange forskellige typer væve. Brikvævede bånd har været udført over det meste af verden og er en af de ældste tekstilfremstillingsmetoder. Se også binding.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.