Skaftevæven har været kendt i Danmark siden 1100-t.; til kinesisk silkevævning kendes den fra 2000 f.Kr. Skaftevævens fordele er, at den kan rumme et stort antal tråde og en lang trend og kan udføre mekanisk mønstervævning. Trenden, der er udmålt på et system af kæppe eller på et drejeligt trendbord, udspændes vandret fra garnbom over brystbom til tøjbom. Trendtrådene løber gennem søller, der er påsat forskellige skafter, som er ophængt i trisser, svingler eller en kontramarchanordning. Underneden er skafterne forbundet med sideskamler og tramper, der udløser skellet. Islætgarnet, der er opspolet på en skytte, slås sammen med en kam, hvis tæthed skal stemme overens med trådtykkelsen og vævningens kvalitet. Der benyttes tre grundbindinger: lærreds- eller toskaft-, kiper- og satin-. Bindingsmønsterets variation begrænses af skafternes antal. Kunstvævning, fx rosengang, munkebort o.a., afhænger af sølning, opbindings- og trampemønstre. Drejl og damask i mønstervævning med partier med hhv. trend- og islæteffekt (kiper- eller satinbindinger) kræver flere skafter eller harniskudrustning, som medfører, at trendtråde hæves i grupper via træk i snore fra et harniskbræt, således at der dannes mønsterskel. J.M. Jacquards hulkortsystem har et mønsterkort for hvert skud og kan styre mønstervævning, fx damask og beiderwand, som kan fremstå meget varieret og detaljeret. Den første vandkraftdrevne maskinvæv blev opfundet i 1786 af E. Cartwright (1743-1823), og i løbet af 1840'erne kom den dampdrevne maskinvæv til. Den halvautomatiske, skyttelløse væv kom først i brug langt senere, dvs. omkring 1950.
I de nordiske lande har der længe været en ubrudt tradition for brugsvævning på skaftevæv; den ophørte dog i Danmark i sidste del af 1800-t., men industriens produktion skabte interesse for husflidsvævning fra 1880'erne. Produkter fra den enkle, flytbare rammevæv, billed- og senest computervævninger er eksempler på hobbybetonet vævning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.