Turakoer er en familie med 23 arter af trælevende fugle i Afrika. Familien udgør samtidig sin egen orden, som er nærmest beslægtet med trapper og gøge.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet turako kommer via fransk touraco fra et vestafrikansk sprog, lydefterlignende ord.
- Også kendt som
-
Musophagidae, Musophagiformes
Det er mellemstore fugle (35-75 cm) med en lang hale, afrundede vinger og en fjerkam på hovedet; de fleste er livligt farvede. De er svage flyvere, men løber og hopper behændigt i trækronerne. Føden er primært vegetabilsk og består især af frugter.
Turakoer ses ofte i smågrupper, men yngler parvis; forældrene ruger kuldets 1-3 æg i en sjusket rede af kviste og fodrer siden ungerne med opgylpet føde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.