gøge

Gøge. Skadegøg (Clamator glandarius, Sydeuropa), silkegøg (Coua cristata, Madagaskar), gøg (Cuculus canorus, Eurasien), jordgøg (Geococcyx californianus, Nordamerika), kobberhalet sporegøg (Centropus cupreicaudus, Afrika), glatnæbbet ani (Crotophaga ani).

.

Gøge. Koralnæbbet løbegøg (Carpococcyx renauldi) lever i bl.a. Thailand.

.

Gøg (Cuculus canorus).

.

Gøge, Cuculidae, fuglefamilie med ca. 140 arter udbredt i tropiske til tempererede områder overalt på Jorden, med den største artsrigdom i troperne. Der er en betydelig variation i størrelse og levevis, men de fleste er mellemstore (20-30 cm), slanke og langhalede fugle; nogle er dog så små som 15 cm, mens de største måler næsten 90 cm. Foden har to fremadrettede og to bagudrettede tæer. De fleste gøge er brune og grå, men nogle er mere farvestrålende. Næbbet er af ret varierende tykkelse og oftest svagt nedadbøjet. Føden er insekter, hos de større arter suppleret med firben og andre små hvirveldyr; mange arter tager næsten udelukkende hårede larver, der undgås af de fleste andre fugle. Ca. 60 arter er redeparasitter, dvs. de lægger æggene i andre fugles reder.

Gøgene opdeles traditionelt i seks underfamilier, primært baseret på udbredelsen og ynglebiologien. Arterne i Cuculinae fra den gamle verden og tre arter i Neomorphinae fra Amerika er redeparasitter; medlemmerne af sidstnævnte underfamilie er langbenede "jordgøge", af hvilke amerikanernes "roadrunner" (Geococcyx californianus) er blevet kendt også herhjemme, bl.a. gennem tegnefilm. Phaenicophaeinae omfatter de typiske, ikke-snyltende redebyggende gøge fra både den gamle og den nye verden. Crotophaginae i Amerika omfatter bl.a. anierne, tre arter med højt, sammentrykt næb; de lever i grupper og opretholder gruppeterritorier. Couinae er indskrænket til Madagaskar og omfatter ti arter af langbenede gøge. Den sidste underfamilie, sporegøgene, Centropodinae, er jordlevende gøge i Afrika og SØ-Asien.

De fleste redebyggende gøge bygger en simpel platform af pinde i træer eller buske. Normalt lægges 2-3 ensfarvede æg, men nogle har større kuld. Rugetiden er kort, og ungerne vokser hurtigt; ofte begynder rugningen allerede med lægningen af det første æg, så det kan ske, at den første unge flyver fra reden, før det sidste æg er klækket.

Redeparasitterne lægger relativt små æg, der hos nogle arter meget ligner værtsartens; denne er næsten altid en spurvefugl og oftest betydelig mindre end parasitten. Nogle gøgeunger skubber værtens æg og unger ud af reden, mens andre opfostres sammen med deres "stedsøskende". Parasitiske gøge danner ikke egentlige par; hannerne opretholder territorier, men en han kan parre sig med flere hunner, og en hun med flere hanner. Hunnerne lægger æggene i "kuld" med et æg hver anden dag, efterfulgt af nogle dages pause før næste "kuld". Nogle lægger så mange som 20-24 æg i løbet af en sæson.

Den europæiske gøg (Cuculus canorus) er 32-34 cm lang. Den er udbredt over hele Europa og det meste af Asien og er almindelig i Danmark. Den er en høgelignende grå fugl, dog er en del hunner brune. Hannens sang er den velkendte kukken, mens hunnen har en lang boblende lyd. Der er et stort antal værtsarter, af hvilke forskellige sangere samt engpiber og gul vipstjert er de vigtigste her i landet. Værtsarterne lægger æg af meget forskelligt udseende, og den enkelte gøgehun er specialiseret på én bestemt værtsart og lægger æg, der ligner dennes. Formentlig bestemmes æggenes udseende alene af gener, der videregives fra moder til datter, idet værtsspecialiseringen ville bryde sammen, hvis anlæg for forskellige værtsefterligninger via faderen blev blandet i samme hun. Gøgehunnen lægger i et ubevogtet øjeblik sit æg i en værtsrede med nylagte æg og fjerner evt. samtidig et af værtens æg. Gøgeungen klækkes næsten altid først og begynder efter nogle timer at skubbe værtens æg ud af reden. Den forlader reden i en alder af ca. 17 dage, men fodres i endnu nogle uger af værtsparret. Overvintringen sker i Afrika syd for Sahara.

Som tilfældige gæster er der i Danmark truffet yderligere tre gøgearter, skadegøg (Clamator glandarius, samt to amerikanske arter, sortnæbbet gøg (Coccyzus erythrophthalmus) og gulnæbbet gøg (C. americanus).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig