Praseodym, grundstof nr. 59; atomtegn Pr. Praseodym er et af lanthaniderne. I 1885 opdagede C. Auer von Welsbach praseodym og neodym, to grundstoffer med næsten ens egenskaber.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet praseodym kommer af latin praseodymium, af græsk prasios 'grøn', af prason 'porre', og didymos 'tvilling' og latin -ium til betegnelse af grundstof.
Metallisk praseodym kan fremstilles af praseodym(III)klorid ved reduktion med calcium. Det er et blødt, sølvglinsende metal, som i luften oxideres til praseodym(III)oxid.
Praseodym anvendes som katalysator ved visse reaktioner, i nogle legeringer med helt specielle egenskaber og i visse lasere. Didym, dvs. blandingen af neodym og praseodym, benyttes i specialglas, der absorberer gult natriumlys og intet andet. Forbindelser af praseodym i oxidationstrin +3 er som regel grønne. Se også lanthanider.
Nummer | 59 |
---|---|
Atomtegn | Pr |
Navn | praseodym |
Relativ atommasse | 140,908 |
Densitet | 6,77 g/cm3 (20 °C) |
Smeltepunkt | 935 °C |
Kogepunkt | 3512 °C |
Opdagelse | 1885 (C. Auer von Welsbach) |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.