Lagerøl, ty. Lagerbier, undergæret ølsort. Indtil 1830'erne var alt dansk øl overgæret og brygget efter hvidtølsmetoden. Flere danske bryggerier gjorde forsøg med langtidslagret øl efter tysk mønster, og Carlsberg blev i 1847 grundlagt som det første danske lagerølsbryggeri. Inspireret af den bayerske metode udvikledes her en undergæret, langtidslagret, mørk og holdbar ølsort, som blev model for den danske lagerøl. Se også bajer og øl.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.