Dugpunkt er den temperatur, til hvilken en blanding af gas og damp må afkøles, for at dampen kondenserer. Afkøles atmosfærisk luft med vanddamp til blandingens dugpunkt, dannes der dug, tåge, skyer eller regn alt efter omstændighederne.
Dugpunktet kan bestemmes vha. et dugpunkthygrometer, hvori en blank flade afkøles, indtil vanddampene umiddelbart uden om bliver mættede og fortættes på fladen som dug. Når dugpunktet er lavere end frysepunktet, dannes der også iskrystaller (rimfrost).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.