Bureaukratiet har været genstand for megen diskussion og kritik. Målet er ofte uklart, og der kan internt dannes magtgrupper, som bekæmper hinanden. Virksomheder og til dels offentlige organisationer har derfor bevæget sig væk fra den bureaukratiske model, selvom træk fra den stadig danner basis for opbygningen af moderne organisationer.
De negative sider ved bureaukratiske organisationer benævnes under ét bureaukratisme. Inden for organisationsteorien er det fremhævet, at for stor standardisering af arbejdsprocesserne fremmer konservatisme, fantasiløshed og en klyngen sig til indlærte procedurer. Strengt gennemført arbejdsdeling og specialisering modvirker fleksibilitet og fornemmelse for problemer uden for den enkeltes kompetenceområde.
De ansatte i et bureaukrati orienteres ikke altid om organisationens overordnede mål og holder sig derfor til de indlærte procedurer også i situationer, hvor disse ikke længere virker hensigtsmæssigt. Undertiden søges bureaukratismens værste vildskud afhjulpet gennem deregulering, dvs. sanering og forenkling af regelsættene.
Særlig problematisk er den bureaukratiske organisationsform ved kriser og chok, fordi de lange kommunikationslinjer fra bund til top giver risiko for et forsinket, dårligt struktureret og fordrejet beslutningsgrundlag for ledelsen. Den centraliserede ledelsesform indebærer endvidere, at ledelsen inden for et kort tidsrum kan blive tvunget til at tage stilling til mange store, komplekse problemer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.