Sidney Altman var en canadisk-amerikansk biokemiker, som var professor i biologi ved Yale University.
I 1989 modtog Sidney Altman og Thomas R. Cech nobelprisen i kemi. Sammen opdagede de, at ribonukleinsyre (RNA) kan fungere som et enzym, en egenskab, man hidtil kun havde tillagt proteinerne; det blev påvist i 1983 for RNA-delen af ribonuklease P, et enzym, der er involveret i modning af tRNA.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.