Sakskøbing, handels- og serviceby i Nordøstlolland; 4545 indb. (2017). Indtil 2007 var byen administrationscentrum for Sakskøbing Kommune. Sakskøbing ligger nu i Guldborgsund Kommune.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Sakskøbing kendes fra 1200-t. som Saxakopingh, formentlig af et ånavn *Sax 'den, der skærer sig ned i terrænet som et sværd' eller 'den, der ligner et sværd' og -købing 'handelsplads'.
Byen har mange små industrivirksomheder, flere er indrettet i den nedlagte sukkerfabriks bygninger. I byens nordlige udkant ligger Bo- og støttecenter Saxenhøj.
Parcelhuskvarterer omslutter den gamle bydel med snævre gader og mange statelige huse samt købmandsgårde fra 1700- og 1800-t. Hanesiloen, Qvades Silo, er blevet omdannet til lejligheder.
På torvet står Gottfred Eickhoffs statue Roepiger (1940).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.