Reza Shah Pahlavi, oprindelig Reza Khan, 16.3.1878-26.7.1944, shah af Iran 1925-41; far til Muhammad Reza Pahlavi. Reza, der oprindelig var officer, medvirkede 1921 til at vælte den iranske regering, 1923 overtog han posten som statsminister, og 1925 lod han den sidste qajarshah (se qajarerne) afsætte og sig selv udråbe til shah.
Reza Shah Pahlavi styrkede centralmagten og søgte at modernisere landet. Efter den britisk-sovjetiske besættelse af Iran i 1941 abdicerede han og blev sendt i eksil til Sydafrika.
Se også Iran - historie efter islamiseringen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.