Muhammad Reza Pahlavi

Muhammad Reza Pahlavi var shah (konge) af Iran 1941-79.

Muhammad Reza kom på tronen, da de allierede tvang hans far, Reza Shah Pahlavi, til at abdicere. Muhammad Rezas magt var begrænset, indtil krisen i kølvandet på Muhammad Mossadeqs nationalisering af den iranske olieindustri udløste et kup mod regeringen i 1953. Med støtte fra USA, der så shahen som et bolværk mod kommunismen i Sydvestasien, søgte han i de følgende årtier at konsolidere sin magt.

Han iværksatte 1962-63 en række moderate reformer, den såkaldte Hvide Revolution, men styret hvilede først og fremmest på en brutal undertrykkelse af politiske modstandere og på en favorisering af hæren og en lille gruppe teknokrater. I begyndelsen af 1970'erne førte den dramatiske stigning i olieindtægterne til en stærk inflation, der uddybede skellet mellem de få rige og de mange fattige. Muhammad Rezas antiinflatoriske foranstaltninger bragte ham i konflikt med både de fattige i byerne og store dele af middelklassen, og en bølge af kæmpedemonstrationer tvang ham i januar 1979 i eksil, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.