Louis Mountbatten var en britisk søofficer og statsmand. Han var oldebarn af dronning Victoria.
Mountbatten blev kadet i 1913 og var ved 2. Verdenskrigs udbrud kommandør og chef for en destroyerflotille. I 1942 blev han admiral, og fra 1943 til 1946 var han øverstkommanderende for de allierede styrker i Sydøstasien, der generobrede Burma fra japanerne.
Mountbatten blev viscount i 1946 og året efter adlet som 1st Earl Mountbatten of Burma. I 1947 blev han den sidste britiske vicekonge af Indien, hvor han samme år på Storbritanniens vegne overdrog magten til de nye, uafhængige stater Indien og Pakistan.
Mountbatten blev myrdet af IRA-terrorister, der havde anbragt en bombe i hans lystyacht.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.