Victoria (dronning af Storbritannien og Irland og kejserinde af Indien)

Victoria var dronning af Storbritannien og Irland og kejserinde af Indien. Victoria var barnebarn af George 3.

Victoria besteg den britiske trone i 1837 og ægtede 1840 sin fætter Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, med hvem hun fik ni børn. Hun stræbte forgæves efter at skaffe en formel stilling til sin mand, der havde stor indflydelse på hendes synspunkter, og efter hans død i 1861 trak hun sig tilbage fra offentlig fremtræden og repræsentation og blev kaldt "enken i Windsor". Ikke uden grund har hun lagt navn til victorianismen, hvis rigide moralske normer og åndelige snæversynethed, mere borgerligt end aristokratisk, hun personligt repræsenterede.

Victoria havde oprindelig nærmest sympati for whiggerne, men bevægede sig med årene i mere konservativ retning og fik især sympati for Disraeli, der i 1876 skaffede hende titlen kejserinde af Indien, men i øvrigt overholdt hun de gældende parlamentariske former, fulgte med i regeringsanliggender og øvede i visse situationer indflydelse på de politiske begivenheder. Hendes tyskvenlighed, der var dikteret af Albert, har utvivlsomt haft nogen betydning for Storbritanniens politik over for Danmark i 1848 og 1864.

Victorias tilbagetrukne liv efter 1861 vakte misnøje og hindrede udviklingen af en egentlig popularitet, men hendes meget lange regeringsperiode betød ikke desto mindre, at hun med årene kom til at fremstå som selve symbolet på Storbritannien og Det Britiske Imperium, hvad der blev storslået markeret ved hendes diamantjubilæum i 1897.