Faktaboks

Cecil Beaton

Sir Cecil Walter Hardy Beaton

Født
14. januar 1904, London, Storbritannien
Død
18. januar 1980, Salisbury, Storbritannien
Cecil Beaton
Cecil Beaton, 1960.
Cecil Beaton
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Cecil Beaton var en britisk fotograf og scenograf.

Knyttet til bl.a. modebladet Vogue fra 1928 markerede Cecil Beaton sig som en af 1930'ernes væsentligste modefotografer.

Med sans for det absurdes overraskende virkning introducerede han surrealistiske elementer i modefotografiet. Sideløbende arbejdede han som portrætfotograf og var fra 1937 hoffotograf for det britiske kongehus. Beaton skildrede også ofrene for 2. Verdenskrig og leverede reportager fra Mellemøsten, Indien og Kina.

Efter 1945 virkede han mest som film- og teaterscenograf. Han modtog Oscars for filmene Gigi (1959) og My Fair Lady (1964).

Cecil Beaton udgav fra 1961 sine dagbøger; han blev adlet i 1972.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig