Jello Biafra er en amerikansk rocksanger, sangskriver og politisk aktivist, der er bedst kendt fra sin tid som forsanger i punkbandet Dead Kennedys i perioden 1978-1986. Hans kunstnernavn er dannet af varemærket Jell-O og området Biafra.
Dead Kennedys placerede sig centralt i den californiske, politisk engagerede punkkultur, og Biafra skrev bl.a. mod narkotika, amerikansk imperialisme og fascisme, fx i sangen Nazi Punks Fuck Off (1981).
I eget navn eller sammen med andre kunstnere fra sit pladeselskab Alternative Tentacles indledte Biafra fra midten af 1980'erne en målrettet kamp mod begrænsninger i ytringsfriheden og mod censur af det kunstneriske udtryk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.