Biafra. Humanitært hjælpearbejde blandt børn i forbindelse med Biafrakrigen 1967-70. Børn op til 14 år blev evakueret til Libreville i Gabon fra urolige områder i Biafra. De fik medicinsk behandling og mad på et fransk militærfelthospital.

.

Biafra, område i den østlige del af det nuværende Nigeria. Fra 1500-t. havde Biafra voksende handel med europæiske købmænd. Især slaver og elfenben blev eksporteret, mens bl.a. skydevåben importeredes, og velstanden fra handelen førte til fremvæksten af de magtfulde riger Bonny, Brass og Calabar. Da den atlantiske slavehandel blev forbudt i 1800-t., blev palmeolie den vigtigste eksportvare. Fra begyndelsen af 1900-t. til 1960 var Biafra del af den britiske koloni Nigeria og siden af republikken Nigeria.

Efter et nigeriansk militærkup i januar 1966 fulgte omfattende etniske uroligheder mellem iboerne, som udgjorde ca. 8 mio. af Biafras ca. 13 mio. indbyggere, og de nordnigerianske fulani- og hausafolk. Forfølgelse og mord på ibominoriteten i nord førte til en massiv flygtningestrøm mod syd, hvorefter alle ikke-iboer blev udvist fra østregionen. Da iboernes krav om øget selvstyre blev afvist af centralregeringen, udråbte oberstløjtnant Odumegwu Ojukwu 30.5.1967 republikken Biafra. Dette resulterede i Biafrakrigen, som udkæmpedes fra juli 1967 til januar 1970 mellem Biafra og føderationen Nigeria, der nægtede at acceptere løsrivelsen.

Biafras selvstændighed anerkendtes kun af ganske få lande, deriblandt Frankrig, der bl.a. for at sikre olieforekomster i området ydede militær hjælp. Nigeria derimod modtog omfattende støtte fra bl.a. Storbritannien og især Sovjetunionen. Efter en række indledende militære sejre blev Biafras hære trængt tilbage af den talmæssigt og militært overlegne nigerianske hær. Civilbefolkningen i Biafra blev udsat for store lidelser som følge af krigen og den voksende hungersnød. De internationale hjælpeprogrammer, som blev sat i værk, blev vanskeliggjort af nigeriansk blokering af de biafranske havne og af Ojukwus modvilje mod at lade nødhjælpsfly flyve om dagen.

Biafra opnåede en vis sympati, bl.a. i Skandinavien, men Ojukwus påstande om folkemord fra nigeriansk side blev dog afvist af en international undersøgelseskommission.

Fra dansk side leverede Folkekirkens Nødhjælp 1968-69 medicin og fødevarer til de nødstedte. Der udførte 218 operationer med fly, som af sikkerhedshensyn fandt sted om natten med slukkede lanterner.

På randen af en kollaps kapitulerede Biafra den 15.1.1970, oberstløjtnant Ojukwu gik i landflygtighed, og Biafra ophørte at eksistere som selvstændig republik. Siden krigens afslutning har den underliggende strid mellem iboer og hausa-fulanier fortsat spillet en afgørende politisk rolle i Nigeria.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig