Henri Nathansen var en dansk forfatter. Nathansen, der voksede op i København i et jødisk grossererhjem, opgav en juridisk løbebane for at blive forfatter og skuespiller.
Henri Nathansen
Faktaboks
Henri Nathansen
- Født
- 17. juli 1868, Hjørring
- Død
- 16. februar 1944, Lund, Sverige
Henri Nathansens forfatterskab
Nathansen er mest kendt for skuespillet Indenfor Murene (1912) om et gammeljødisk hjems sammenstød med verden udenfor. Indenfor Murene er optaget i Kulturkanon.
Konflikten kommer igen i den brede udviklingsroman Af Hugo Davids Liv (1917) såvel som i slægtsromanen Mendel Philipsen og Søn (1932). Her figurerer Georg Brandes, som Nathansen både havde brugt som model i skuespillet Dr. Wahl (1915) og portrætteret i bogen Georg Brandes (1929) på baggrund af en analyse af jødisk psyke. Brandesbogen er et højdepunkt blandt Henri Nathansens karakterstudier af forfattere og skuespillere (bl.a. Portrætstudier, 1930).
Under Besættelsen flygtede Henri Nathansen 1943 til Sverige, hvor han året efter begik selvmord.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.