Carl Scharnberg, 1930-1995, dansk forfatter, højskolelærer og foredragsholder. Carl Scharnberg debuterede med digtsamlingen Sargasso (1950) og skrev siden romanerne Dømt (1953) og Branden (1956) samt digte, noveller, essays og flyveblade.
Han var fremtrædende i pacifistisk arbejde fra slutningen af 1950'erne, fx i Aldrig Mere Krig, medinitiativtager til Kampagnen mod Atomvåben samt engageret i modstanden mod Vietnamkrigen. Carl Scharnberg deltog desuden i Folkebevægelsen mod EF og i fredsbevægelsen i 1980'erne. Han var en radikal fortaler for den aktivistiske, flade og åbne græsrodsbevægelse og modtog flere priser, bl.a. PH-prisen i 1971.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.