Ångermanälven, elv, der flyder gennem Lappland og Ångermanland i Nordsverige; i alt 460 km lang med et afvandingsområde på 31.865 km2. Over lange stræk følger elven sprækkedale i undergrunden; ved Åsele forlægges løbet til en paralleldal. Ångermanälven er gennemreguleret og driver ca. 40 kraftværker, i alt ca. 20% af Sveriges vandkraft.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.