Vugge
Fint udskåret vugge, Nationalmuseet .
Vugge
Af /Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

En vugge er en spædbarnsseng i form af en lille kasse med gænger, i reglen på tværs, så den kan vippes let.

I andre dele af verden har man fx brugt at hænge sengen op, så den både kunne bevæges og beskytte barnet mod kulde og dyr, men typen har næppe været kendt i Danmark.

Vuggen som statussymbol

Vuggen er fra Det Byzantinske Rige blevet udbredt i Europa som et fornemt møbel. I Danmark har den været brugt fra ca. 1600. Den var ofte fint forarbejdet med fyldninger og udskæringer. I de højere klasser kunne den være udstyret med en himmel med et nedhængende klæde til beskyttelse af barnet.

Fornyet interesse

Vugger gik delvis af mode i midten af 1800-tallet, men i 1970'erne blev de igen populære som en del af en nostalgisk bølge.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig