Voltigering, udførelse af gymnastiske øvelser på en hest. Hesten føres i line (longeres) i galop, og rytteren kommer op på ryggen af hesten vha. en gjord om dens mave. Der konkurreres både i hold (5-18-årige) og i enkeltvoltige dels i obligatoriske øvelser, dels i frit program. Danskeren Thomas Fiskbæk (f. 1970) vandt VM i enkeltvoltige 1994. Se også longering.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet voltigering er afledt af fransk voltiger 'danse på line, foretage krumspring'
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.