De arkæologiske fund fra tidlig neolitikum, dvs. den første del af yngre stenalder (ca. 4000-3100 f.v.t.), i Sydskandinavien viser en øget forekomst af vold og konflikter. Det skyldes muligvis befolkningstilvækst og kamp om ressourcerne.
vold i tidlig neolitikum
Dødelige mordvåben
Benpile
Porsmosemandens kranie med benpil, dateret til c. 3600-3100 f.v.t. Fra udstillingen på Nationalmuseet.
To fund af individer fra Danmark viser, at man i tidlig neolitikum har brugt benpilespidser med kraftige buer som våben. Pilespidserne er lange og slanke, og flere af dem har en skafttunge.
Det første fund er af en mand på 35-40 år fra Porsmose i Sydsjælland, der må være blevet dræbt af to sådanne pile. Han blev fundet med en 10 cm lang pil skudt gennem næsen og en 12 cm lang pil gennem brystbenet. Begge pilespidsers placeringer synes at vise, at Porsmose-manden blev skudt oppefra, og at han så sin overfaldsmand.
Det andet skelet er af en 25-30-årig mand fra Salpetermosen i Nordsjælland. Ved siden af ham fandt man en 15 cm lang benpil, som ikke er gået igennem knoglerne.
For begge eksemplers vedkommende tyder det på, at der har fundet en konflikt sted mellem forskellige grupper eller individer.
Flintøkser og køller
Bue og pil er ikke de eneste våben, man anvendte i tidlig neolikum. Analyser af skader på skeletter fra både moser og gravkamre viser, at der også fandt kampe i nærkontakt sted, hvor man har anvendt flintøkser og/eller køller. Man har bl.a. fundet en 20-25-årig mand fra Rolfsåker i Sydsverige, der er blevet skadet på sit højre skinneben og albueben med en flintøkse.
Hovedet er dog den kropsdel, som oftest er ramt, både af strategiske og psykologiske grunde. Man finder eksempler på både helede og dødelige hovedskader. Manden fra Salpetermoisen har fx både et helet og et dødeligt hovedtraume, muligvis med flintøkse. Desuden viser både skeletterne af mænd og kvinder i yngre stenalder gravkamre hovedskader. Det ser ud til, at mændene udviser flest helede skader på den forreste del af hovedet. Dette tyder på, at de har været involveret i flere aktive ikke-dødelige kampe mod en højrehåndet modstander. Kvinder viser derimod oftere dødelige hovedskader, og det ser ikke ud til, at de deltog i samme slags kampe som mændene.
Moseofringer
Snor fra Sigersdal-individet, dateret til c. 3600-2900 f.v.t.
Både manden fra Porsmose og Salpetermosen blev fundet i moser. Adskillige andre lignende lig, dog ikke skudt med benpile, er også blevet fundet i moser, og disse mennesker har muligvis lidt en voldelig død.
Man kender til ofrede børn, såsom en 8-årig og en 10-årig fra Tysmosen nær København. I disse tilfælde er dødsårsagen dog ikke sikker.
Andre lig vidner om voldelige hændelser. En 18-20-årig mand fra Sigersdal i Nordsjælland og en 35-årig mand fra Bolkilde på Als er begge blevet fundet med en snor om halsen. Desuden er der i Falbygden i Sydsverige blevet fundet en 15-20-årig pige, ”Hallonflickan” (Hindbærpigen), som lå med sine hænder og fødder bundet sammen bag ryggen.
Alle disse lig er muligvis blevet lagt ned i mosen som ofringer. Fordi mange er unge individer, er det muligt, at der har været tale om et frugtbarhedsritual. En anden tolkning er, at det drejer sig om ofringer af fjender, og strontium isotop-analyser af Falbygdenpigen viser, at hun ikke var lokal. Hun kunne således være en fange fra fjerne egne, som man ofrede med bundne hænder og ben.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.