Voksplastik, skitser, modeller og færdige skulpturer, udført i voks. Kun få fra ældre tid er bevaret, bl.a. Benvenuto Cellinis store voksmodel til Perseus (1545-54, Bargello, Firenze).

Fra 1500-tallet stammer mange relieffer i form af miniatureportrætter i forskelligt farvede vokser, ofte med tilføjelser af tekstiler, guldtråd, perler m.m., alle opbevaret under glas.

På Rosenborg findes flere kongelige portrætskulpturer og -relieffer fra 1600- og 1700-tallet, bl.a. af den franske vokspousserer (dvs. vokskunstner) Antoine Benoist (1632-1717); fra 1700- og 1800-tallet har man også bevaret portrætmedaljoner og relieffer i bemalet voks.

Voks indgår i støbeteknikken cire perdue.

Se også dødsmaske og vokskabinet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig