Vokskabinet, panoptikon, samling af voksfigurer, der forestiller berømte personer, gengiver forbrydelser og historiske begivenheder eller demonstrerer anatomiske strukturer og sygdomsforandringer (se moulage). I den romerske dødekult blev aftryk af de dødes ansigter anvendt i ligtog og udstillet i de afdødes hjem (se imagines majorum), og også i middelalderen blev fyrstelige personer, fx ved de franske og engelske hoffer, afbildet i voks ved deres begravelse. Franskmanden Antoine Benoist (1632-1717) var den første, der skabte et egentligt vokskabinet med udstillinger af kendte personer, og i 1770 åbnede Philippe Curtius (1737-94) i Paris sit vokskabinet, som siden blev videreført af niecen Marie Tussaud. I Danmark fandtes 1845-70 et vokskabinet på Frederiksberg med masker af bl.a. Thorvaldsen og Oehlenschläger, og Panoptikon i København udstillede 1885-1924 modeller af bl.a. politikere og skuespillere. Anatomiske vokskabinetter med nøjagtige modeller af menneskets organer, muskler, sener m.m. oprettedes i 1700-t. flere steder i Europa og kunne i 2000 stadig besøges, bl.a. på Medicinsk-Historisk Museum i København.
vokskabinet
![](https://media.lex.dk/media/14416/standard_compressed_vokskabinet.jpg)
Vokskabinet. Voksfiguren Lymfekarmanden blev i slutningen af 1700-t. fremstillet til brug ved undervisning i anatomi af anatomen Paolo Mascagni (1755-1815). Figuren er udstillet på det zoologiske museum La Specola, Firenze.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.