Vokskabinet, panoptikon, samling af voksfigurer, der forestiller berømte personer, gengiver forbrydelser og historiske begivenheder eller demonstrerer anatomiske strukturer og sygdomsforandringer (se moulage). I den romerske dødekult blev aftryk af de dødes ansigter anvendt i ligtog og udstillet i de afdødes hjem (se imagines majorum), og også i middelalderen blev fyrstelige personer, fx ved de franske og engelske hoffer, afbildet i voks ved deres begravelse. Franskmanden Antoine Benoist (1632-1717) var den første, der skabte et egentligt vokskabinet med udstillinger af kendte personer, og i 1770 åbnede Philippe Curtius (1737-94) i Paris sit vokskabinet, som siden blev videreført af niecen Marie Tussaud. I Danmark fandtes 1845-70 et vokskabinet på Frederiksberg med masker af bl.a. Thorvaldsen og Oehlenschläger, og Panoptikon i København udstillede 1885-1924 modeller af bl.a. politikere og skuespillere. Anatomiske vokskabinetter med nøjagtige modeller af menneskets organer, muskler, sener m.m. oprettedes i 1700-t. flere steder i Europa og kunne i 2000 stadig besøges, bl.a. på Medicinsk-Historisk Museum i København.