Varbørster, vibrissa, sinushår, hos dyr lange, tykke og stive, men dog bøjelige hår, hvis hårsæk er omgivet af mange blodkar og frie nerveender. Ved blodfyldning rejses håret, og selv ganske svage mekaniske påvirkninger af spidsen registreres øjeblikkelig via nerveenderne.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet var er adjektivet var og betyder 'opmærksom, agtpågivende', af germansk *wara-.
Varbørster findes især på overlæben og snuden (knurhår), nær øjnene, på underarmen og bugen. Hos kattedyr findes varbørster jævnt fordelt i pelsen på kroppen, mens de helt mangler hos mennesket.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.