vandseng

I 1960'erne forbedrede amerikaneren Charles Hall konstruktionen ved hjælp af ny produktionsteknologi og udviklede de vinyl-madrasser, der stadig bruges..

I 1980'erne bestod en vandseng typisk af en vandmadras, der, placeret i en sikkerhedsdug, lå direkte i en træsengeramme. Denne type vandseng kaldes "hardside" vandsenge, og er sidenhen blevet suppleret af "softside" vandsenge.

Her ligger vandmadrassen ikke blot i en sikkerhedsdug, men også i en isolerende skumramme, der udover at gøre sengene mere komfortable, også nedsætter varmelegemets energiforbrug. Inde i vandmadrassen kan integreres såkaldte fiberlag, der stabiliserer vandmadrassen og gør den mindre "levende".

Salget af vandsenge eksploderede i Danmark i starten af 1980'erne. Vandsengene blev i 1980'erne især importeret fra USA. Salget steg siden igen i Danmark bl.a. i kraft af forskningsprojekter, der viste, at vandsenge har en positiv virkning på bl.a. rygsmerter.

Konklusionen på et forskningsprojekt foretaget i samarbejde mellem Rygforskningscentret, Syddansk Universitet og Akva Waterbeds vedrørende madrasser og kroniske lændesmerter blev, at vandsengen har den mest positive effekt på kroniske rygsmerter af de tre madrastyper, der blev testet i projektet.

I forhold til traditionelle senge, er vandsengen hygiejnisk og allergivenlig, da selve madrassen kan tørres af. Det betyder vanskeligere levebetingelser for bl.a. husstøvmider. Efter indførelsen af ftalatfri vinyl er vandsenge tillige et sundt alternativ til traditionelle boksmadrasser.

• seng
• madras