valsning

Valsning. Fremstilling af strimler i rustfrit stål ved koldvalsning. Metalstrimlerne skulle indgå i flykonstruktionen til fragtfly. Fotografi fra Carnegie-Illinois Steel Corp., USA, 1945.

.

Valsning, plastisk formgivningsproces, hvor emnet presses i et valseværk imellem to modsatroterende cylindriske legemer, valser, hvis indbyrdes afstand er mindre end emnets tykkelse. Ved formindskelsen af emnetykkelsen forøges dimensionen i længderetningen (og ofte også i tværretningen). Processen kan gentages flere gange gennem de samme valser eller i flere valsestationer for yderligere at reducere tykkelsen.

Valsning anvendes til formgivning af mange forskellige materialer, fx metal, glas, plast, gummi, papir og fødevarer; mht. valsning af ikke-metalliske emner, se også kalandrering. Valsning er en af de vigtigste processer inden for metalindustrien. Den anvendes til fremstilling af en lang række produkter i form af stænger, rør, tråd, bånd, plader og profiler. 80-90 % af al produktion af stål, kobber, aluminium, messing og bronze går således gennem et valseværk og leveres enten som færdigvarer (fx jernbaneskinner) eller som halvfabrikata (fx stænger og tråd).

Den overvejende del af metalvalsning sker som varmvalsning, hvor emnet opvarmes og deformeres over rekrystallisationstemperaturen. Den øvrige del deformeres ved koldvalsning ved almindelig rumtemperatur; det gælder specielt for tilvirkning af bånd, rør og tynde plader med fine tolerancer. Koldvalsede emner kan derpå udsættes for en varmebehandling.

Valseværket

Valsning. Eksempler på forskellige typer af valseværker. Duovalseværket anvendes primært til tykkere materiale, triovalseværket til valsning af profiler, og kvartovalseværket til tynde plader og bånd. Sendzimir-valseværket anvendes til valsning af legerede stål med valsetolerancer i størrelsesorden nogen tusindedele millimeter. Mannesmann-valseværket anvendes i fremstilling af sømløse rør. Valsningen sker med to dobbeltkoniske valser, hvis akser er parallelle, men krydser hinanden i vertikalplan. Røret fremstilles ud fra en blok gennem en skruebevægelse; en styredorn sikrer, at hullet dannes. Ringvalseværket anvendes fx til fremstilling af hjulringe eller bandager til jernbanehjul; hjulringdiameteren forøges, samtidig med at tykkelsen formindskes.

.

Afhængigt af antal valser tales der om hhv. duo-, dobbeltduo-, trio-, kvarto- eller mangevalseværker.

Duovalseværket består af to valser, hvor rotationsretningen kan vendes, således at emnet efter at være ført frem gennem valserne føres tilbage gennem de samme valser, idet afstanden ved tilbageførelsen formindskes. Duovalseværket anvendes til varmvalsning af tykkere emner. Triovalseværket har tre valser, hvor den øverste og den nederste har samme omløbsretning, modsat den midterste. Det bruges fx til valsning af profiler og kan anvendes til valsning i begge retninger uden reverseringsanordning. Kvartovalseværket består af to arbejdsvalser og to støttevalser. Kun de to midterste valser (arbejdsvalserne) er i kontakt med emnet, mens støttevalserne reducerer fjedringen af arbejdsvalserne til et minimum. Kvartovalseværket anvendes til både kold- og varmvalsning af plader og bånd, når der stilles store krav til en jævn pladetykkelse.

Andre valseværkstyper er mangevalseværket (Sendzimir-valseværk), hvor man til koldvalsning af legerede stål anvender op til 18 støttevalser sammen med de to arbejdsvalser, universalvalseværket, hvor der anvendes en kombination af vertikale og horisontale valser, skivehjulsvalseværket til valsning af fx jernbanehjul og ringvalseværket til valsning af sømløse ringe med yderdiameter op til ca. 1 m (fx hjulringe eller bandager til jernbanehjul).

Valsning af stænger og profiler sker i kalibervalser, som enten er glatte cylindre eller cylindre, hvori der er drejede spor med forskellige arbejdsprofiler med spejlbillede i valsen under eller over. Valsning af sømløse rør foregår ofte i et Mannesmann-valseværk ved varmvalsning mellem konisk udformede valser, der er skråtstillet i forhold til emneblokkens længderetning. En styredorn anbragt centralt imellem de skråtstillede valser skaber det hul i materialet, som giver emnet rørform.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig