Rekrystallisation, omkrystallisation af deformeret metal i fast tilstand. Rekrystallisation fører normalt til den pågældende legerings blødeste tilstand, mindste dislokationstæthed og største frihed for indre spændinger.

Rekrystallisationen finder sted langt under legeringens smeltepunkt, men optræder først, når en vis mindste temperatur, rekrystallisationstemperaturen, TR, er nået. Rekrystallisationstemperaturen er defineret som den temperatur, hvor et 20 % kolddeformeret materiale netop når at rekrystallisere på en time. TR ligger som regel ved 40 % af smeltetemperaturen målt i kelvin. For jern er den ca. 450 °C. Når jern varmvalses ved 1000-1100 °C, finder der løbende rekrystallisation sted, men når det samme jern derefter koldvalses, sker der kolddeformation med øget hårdhed og mindre duktilitet (smidighed) til følge. Til sidst når jernet en fjederagtig tilstand. Ved genopvarmning over TR indtræder rekrystallisationen, fjederegenskaberne forsvinder, og jernet bliver blødt.

Geologi

Rekrystallisation resulterer i dannelsen af nye mineralkorn i faste bjergarter. Et eksempel er kontaktmetamorfose af bjergarter omkring størknende magmaer, hvor fx lermineraler pga. magmaets varmepåvirkning rekrystalliserer til glimmer, granat m.m. Et andet eksempel er dannelsen af porfyroblaster i deformerede bjergarter, hvor en spændingstilstand udløses vha. vækst af nye mineralkorn. Se metamorfose.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig